Frederikshavn Havkajakklub inviterer 15. august

Der bliver åbent hus arrangement i Frederikshavn Havkajakklub lørdag den 15. august 2020 kl. 13-17.

Oplev en tur på vandet. Hos Frederikshavn Havkajakklub arbejdes målrettet på at udbrede kendskabet til havkajaksporten og de vil være med til at give endnu flere mulighed for at opleve glæden ved en tur på vandet.

Åbent hus arrangementet henvender sig til alle over 18 år, der er nysgerrige på, hvad det kræver at ro en havkajak og har lyst til at prøve en tur på vandet.

Du vil også kunne se og høre om forskellige typer af havkajakker, idet de åbner for bådhuset og stiller deres kajakker frem for dig.

Derudover vil du kunne opleve nogle af deres dygtige roere lave selvredninger, makkerredninger og grønlænderrul. Alt det vil du også kunne lære over tid.

Åbent hus arrangementet bliver afholdt lørdag den 15. august 2020 fra kl. 13:00 – 17:00 ved Frederikshavn Havkajakklubs adresse på Marinaen i Frederikshavn (Søsportsvej). For de, der har lyst, er der også en pølse med brød og en øl/vand. De sørger naturligvis for at overholde alle regler i anledning af Covid-19.

Der er nye klubfaciliteter. Frederikshavn Havkajakklub har lokaler på Marinaen i Frederikshavn, hvor de foreløbigt har lånt et bådhus af Marinaen indtil de har bygget deres egne bådhuse.

Frederikshavn Havkajakklub, Søsportvej 12, 9900 Frederikshavn

http://www.frederikshavnhavkajakklub.dk

v/Hans Chr. Højslet, Kirkestien 10, 9900 Frederikshavn, tlf. 2080 2850.