Kajaksæson 2020 afsluttes

Kære medlemmer af Hou Kajakklub!

Hermed afsluttes kajaksæsonen 2020. En sæson, der har været meget præget af den verserende Corona Pandemi.

Lige nu er smittetallene igen på vej opad, og der er indført forsamlingsloft på 10 personer. Vi har derfor fra bestyrelsens side valgt ikke at afholde nogen sæsonafslutningskomsammen, som vi ellers har haft tradition for.

Vi håber, at tingene bedres snart, og at det betyder, at sæsonen 2021 kan blive mere normal.

I den forbindelse kan jeg meddele, at generalforsamlingen afholdes Søndag den 7. marts 2021 kl. 11:00 i klubhuset (se iøvrigt vedtægterne her på hjemmesiden). Sæt allerede kryds i kalenderen, og tænk gerne over evt. forslag til bestyrelsen, og om du evt. kunne have lyst til at deltage i bestyrelsesarbejde eller andre praktiske gøremål for klubben.

Desuden holder vi arbejdsdag i klubben den 20 marts kl. 10:00. hvor alle er velkomne, og hvor vi vil rengøre/klargøre klubhus og udstyr til sæsonstarten.

På vegne af bestyrelsen: Tak for 2020, pas på Jer selv og på gensyn.

Med venlig hilsen

Peter Karlsen

Formand